Kunde:
GMT Robotics
GMT Robotics er pionerer inden for automatisering af samling af armeringsjern, som er en uundværlig del af betonbyggeri – og findes i alt fra broer og bygninger til veje og tunneller. I 2024 kickstartede virksomheden en international vækstrejse som følge af en stor investering fra en venturekapitalfond.
Derfor havde GMT Robotics brug for et strategisk brandløft, der styrker fortællingen om, at de med deres avancerede robotteknologi er med til forme fremtidens byggebranche, og som hjælper dem med at nå globalt ud til helt nye målgrupper.
GMT Robotics er startet af to markante ildsjæle – den ene med over 35 års erfaring indenfor branchen, den anden med en teknologisk viden og vision. Med det som omdrejningspunkt udviklede vi en brandplatform med både kommerciel, organisatorisk og marketingstrategisk sigte. En platform hvor kombinationen af hands-on erfaring og teknologisk nytænkning giver os mulighed for at kommunikere til en differentieret målgruppe med budskaber, der er skræddersyet til den enkelte modtager.
GMT Robotics offering er så innovativt og gør op med ’gammeldags, ressourcekrævende arbejdsmetoder’, at produktet potentielt taler til mange positioner – HR skal se mulighederne for færre skader og for at få ansatte til svært besættelige jobs, Sustainable Compliance vil se ressourcebesparelserne, og Head of Production vil blive tiltalt af den sikre og hurtige leverance. Derudover tæller målgruppesegmenterne også rebar shops, bygherrer, investorer og offentlige indkøbere.
Derfor opbyggede vi et stærkt strategisk fundament for kommunikationen gennem et tæt samarbejde med virksomhedens stiftere og en kortlægning af brugerrejsen for brandets forskellige målgruppesegmenter.
Strategien bag den nye visuelle identitet er at positionere GMT Robotics som en techvirksomhed, og de forskellige greb, farver og udtryk er derfor hentet fra den verden. Målet var at etablere en stærk, genkendelig og konsistent visuel tilstedeværelse på tværs af alle platforme, så GMT Robotics har et professionelt udtryk, der matcher branchen, men står ud som markedsleder.
Med det nye payoff – Pioneering Productivity – understreges GMT Robotics’ position som markedspionerer, ligesom det viser deres engagement inden for innovative og effektive løsninger. Payoff’et fungerer som et mantra – ikke kun for det, GMT Robotics leverer, men også for det, kunderne selv kan opnå med robotterne.
Kernefortællingen blev oversat til en brandfilm, der støtter GMT Robotics’
strategi om at blive globale markedsledere og dermed deres rejse fra
start-up til scale-up. Filmen er udviklet til at blive brugt på messer, website
og møder, hvor fremtidens robotteknologi introduceres til potentielle kunder
og interessenter – på en interessant og innovativ måde, der kendetegner
en markedsleder.
Brandets tone of voice er skabt ud fra et dybt kendskab til målgruppen, der spænder fra bygherrer og arkitekter til entreprenører. Vi skabte et sprogligt univers med redskaber, der kan bruges i al fremtidig kommunikation.
Med GMT Robotics kernefortælling tydeliggør vi virksomhedens formål, værdier og retning – både internt og eksternt. Teksten bruges som et strategisk redskab til at skabe fælles forståelse, styrke kulturen og differentiere virksomheden i markedet.