Kunde:
Illy
Gastro er et førende dansk mediebrand med fokus på professionel gastronomi og madkultur. Efter mere end to årtier som en stærk redaktionel autoritet ønskede Gastro at tage skridtet videre – fra udelukkende at dække branchen til aktivt at engagere sig i den.
Med Gastro Awards var ambitionen at etablere et nyt, redaktionelt funderet brancheevent, der kunne styrke Gastros position i det danske gastronomiske økosystem. Målet var at skabe en fysisk begivenhed, som samlede branchens mest indflydelsesrige stemmer, hyldede kvalitet og faglighed på tværs af restaurations- og fødevarebranchen og samtidig positionerede Gastro som en troværdig kurator og kulturelt samlingspunkt.
Samtidig skulle eventet være økonomisk bæredygtigt gennem partnerskaber – uden at gå på kompromis med den redaktionelle uafhængighed eller lade kommercielle interesser definere indholdet. Opgaven var derfor at udvikle et format til eventet, hvor partnere kunne være med til at løfte oplevelsen, mens den redaktionelle stemme og troværdighed forblev den styrende kraft.
Gastro Awards blev afholdt som et fysisk brancheevent med fokus på at fejre kvalitet og faglighed i dansk gastronomi. Aftenen samlede kokke, restauratører, branchefolk og beslutningstagere og skabte et troværdigt mødested forankret i Gastros redaktionelle autoritet. Venue, scenografi og program var kurateret for at bringe professionalisme og respekt for håndværket i centrum – frem for brand-eksponering.
Eventet blev understøttet af redaktionel storytelling både før og efter afholdelsen. Forskellige artikler introducerede kategorierne, fremhævede de nominerede og vinderne og satte dem ind i en større kontekst med fokus på tendenser og faglighed i branchen. Således blev Gastro Awards et journalistisk initiativ og ikke blot en prisuddeling.
Eksponeringer via print
Social Media visninger
toneangivende gæster fra branchen til Gastro Awards
Der blev produceret videoindhold for at dokumentere eventet
og forlænge dets levetid ud over selve aftenen. Indholdet omfattede
video-sekvenser af særlige øjeblikke, prismodtagelser og stemningsklip,
som blev distribueret på Gastros digitale platforme for at nå både
branchefolk og et bredere madinteresseret publikum.
I 2025 blev illy hovedsponsor for Gastro Awards. Brandet blev integreret diskret og respektfuldt og bidrog til at løfte oplevelsens kvalitet og skala uden at dominere den. illys tilstedeværelse styrkede eventets rammer, mens Gastros redaktionelle stemme forblev den primære afsender.
Sociale platforme blev anvendt til at opbygge spænding op til eventet og til at dele øjeblikke og højdepunkter i realtid under og efter prisuddelingen. Det skabte sammenhæng mellem den fysiske oplevelse og Gastros øvrige indholdsunivers.
Mediebrandet Gastro har en stor og trofast læserskare på B2C og især B2B, og redaktionen har en meget stærk relation til branchens toneangivende stemmer – en relation, der er kendetegnet ved høj integritet og gensidig respekt. På den baggrund kunne Gastro samle branchen til en fælles fejring, og da det første Gastro Awards løb af stablen i 2025, samlede vi over 300 af de største navne på den danske restaurations- og oplevelsesscene i H.C. Andersen Slottet i Tivoli.
Med premium kaffe, østers, kaviar og champagne matchede vi den høje kvalitet og gastronomiske standard, både sponseren illy og mediebrandet Gastro står for. Prisuddelingen blev en stor succes – så stor, at vi gentager den næste år.