Kunde:
Audiovector
Audiovector leverer noget af det bedste i verden inden for high-end højtalere – designet og håndbygget i Danmark siden 1979, til stede på 41 markeder og drevet af en ambition om at tilbyde de reneste lytteoplevelser til kræsne ører.
Virksomheden kom til os med en ambition om styrke brandet på B2B-markedet samt udvide målgruppen til B2C – i Danmark og på udvalgte internationale markeder.
Med udgangspunkt i virksomhedens brandplatform og de fire budskabssøjler producerede vi en brandfilm, der skal fortælle historien om brandet og cementere den nye positionering for eksisterende og nye kunder samt forhandlere og interessenter.
Filmen er et eksempel på, hvordan vi arbejder med strategisk funderet kreativitet, når vi sætter strøm til Audiovectors fortælling med høj patos, høj pace og et budskab, der taler til følelserne og kan mærkes helt ud på den anden side af skærmen.
Audiovector vil styrke deres position blandt distributører, forhandlere og kvalitetsbevidste musikelskere. På et globalt marked i hård konkurrence krævede det dyb markeds- og målgruppeindsigt i den strategiske fase. Gennem ekspertinterviews, Index Danmark-analyse, surveys i målgruppen og trendresearch kortlagde vi Audiovectors situation og muligheder og udviklede deres nye strategiske positionering og brandplatform – i tæt samarbejde med Audiovectors stiftere.
Med udgangspunkt i al den viden, vi fik under arbejdet med den brandstrategiske platform, definerede vi kernemålgruppen og fik sat både ord, følelser og drivers på alt det, der kendetegner dem.
Ole Klifoth - Grundlægger af Audiovector
Den fuldendte musikoplevelse taler til mere end vores ører … den kan mærkes med gåsehud på armen, en trillende tåre på kinden og et hurtigslående hjerte. Den bedste lyd kan ikke kun høres – den kan føles. Det skulle den nye brandplatform og det nye payoff udtrykke.
Den dybe viden om kernemålgruppen omsatte vi til en
positioneringsstrategi med fire skarpt definerede budskabssøjler,
der nu danner grundlag for al markedsføring og kommunikation.
Med et gennemtænkt og ensrettet design på alt fra grundelementer såsom logo og payoff til print og website har Audiovector fået et grafisk udtryk, der understreger deres position som producent og leverandør af high-end højtalere.